Klinikassistent til tandplejen Nakskov

Tandplejen Lolland søger en imødekommende klinikassistent til vores Tandpleje i Nakskov. Er det dig, så læs endelig med her!

Om at arbejde i Tandplejen

Tandplejen er en arbejdsplads, hvor tålmodighed, samt imødekommenhed skal skabe glæde, både i forhold til borgerne og kolleger. Du skal være klar til forandring i forhold til ændringer i arbejdsopgaver, da vi sætter stor pris på, at støtte og hjælpe hinanden på tværs af teamet. En psykologisk tilgang er en forudsætning i forhold til at arbejde med børn.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du møder glade, initiativrige og hjælpsomme kolleger, hvor børn skal føle sig trygge og i gode hænder.

En velfungerende tandpleje

Vi er en velfungerende tandpleje med engagerede medarbejdere bestående af 7 tandlæger, 14 klinikassistenter, 1 overtandlæge, 1 sekretær samt et antal eksterne konsulenter, der varetager narkosebehandling, tandregulering og kirurgi.

Tandplejen er fordelt på to matrikler. En klinik på sundhedscenteret i Nakskov og en på sundhedscenteret i Maribo.

Du vil primært have arbejdssted i Nakskov, men må forvente at afløse på begge klinikker også hvis der er behov for det i længere perioder.

Dit arbejde vil hovedsageligt bestå af:

  • Selvstændig sundhedsvurdering af mindre børn samt hygiejnekontrol, fluorpensling og fissurforsegling.
  • Assistance ved stolen hos tandlæge
  • Arbejde i sterilisation
  • Diverse administrative opgaver

Du vil gennemgå en oplæring inden du arbejder selvstændigt.

Om dig

Det er vigtigt, at du kan arbejde både selvstændigt og i teams, samt bidrage til at opretholde en god stemning blandt kollegaer og patienter. Vi forventer, at du aktivt bidrager til videndeling på arbejdspladsen og holder dig fagligt opdateret.

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansættelse pr. 1/11 2024 eller snarest derefter. 

Ansættelsen er på deltid svarende til 37 timer om ugen i 41 uger.

Yderligere informationer

Du er meget velkommen til at kontakte overtandlæge Merete Stenstrup på tlf. 23 80 45 66.

Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er d. 8. oktober 2024.

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøg
Afdeling:
Tandplejen
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Kontaktperson:
Overtandlæge Merete Stenstrup +45 23 80 45 66
Frist:
Lokation: Tandplejen, Sundhedscenter Nakskov / Hoskiærsvej 17, 4900, Nakskov
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Jobagent: Opret jobagent
Info
Hvis teksten fremstår forkert i ordvalget kan det skyldes, at du bruger Google Chromes browser og har sat dit Chrome-sprog til at oversætte fra engelsk til dansk. Du ændrer dit Chrome-sprog i øverste højre side af dit browservindue.
Lolland Kommune
Jernbanegade 7, 4930 Maribo
Tlf: +45 54 67 67 67
CVR: 29188572

Læs tilgængelighedserklæringen her